Tag dig sammen
– disrupt din magelighed

af Margrethe Neergaard.

Udgivet i samarbejde med Kaptajn I.P. Jespersens Sundhedsstævne

I denne bog er samlet 52 af kaptajnens mottoer, hvor forfatteren på sin egen charmerende men håndfaste facon har trukket paralleller til dagens Danmark med en lille opsang og ikke mindst tankevækkende inspiration til os alle, særligt til vores fascination og ”misbrug” af elektroniske hjælpemidler.

Den handler  hverken om stavgymnastik eller om Kaptajn Jespersen som sådan, men om et sæt leveregler eller folks mangel på samme! Flot illustreret af Jens Hage med forord af Asger Aamund og efterskrift af Bertel Haarder.

Se mere og anmeldelser på www.caritandersen.dk

 

Pris: kr. 198

Tag dig sammen – disrupt din magelighed af Margrethe Neergaard. Kan købes hos boghandleren eller bestilles portofrit hos forlaget caritandersen.dk.

JUBILÆUMSBOG

I 1996 udgav foreningen i anledning af stævne nummer et hundrede en bog om Sundhedsstævnets historie:
Ret Ryggen! Og De skal se, hvor humøret ryger til vejrs, viljen skærpes og alt vil glide som det var smurt. I ønsker jo ikke at være kagekoner eller ormstukne og mølædte personer med stive knæ, diskusprolapser og blodpropper. Altså må I gøre et stykke arbejde hver dag, for at holde jer i form!
Ordene er Kaptajn I.P. Jespersens. I en halv menneskealder sørgede han for med sin sprudlende energi og handlekraft, at holde familien Danmark tryllebundet til radioens morgengymnastik. Han var en ildsjæl, der på alle måder levede op til sit motto om en sund sjæl i et sundt legeme.
Om dette og om meget andet, ikke mindst de stadig aktuelle sundhedsstævner, handler bogen Viljestærk og Hjerteglad, skrevet af Helle Kolding

Pris: kr. 100

Viljestærk og Hjerteglad af Helle Kolding kan købes hos boghandleren eller bestilles portofrit direkte hos forlaget caritandersen.dk